﻿ERKLÆRING OM DATABEHANDLING TIL MARKEDSFØRINGSFORMÅL (herefter kaldet "MARKEDSFØRINGSERKLÆRING")

Markedsføringserklæring i forbindelse med computerprogrammet Kaspersky Safe Kids til Mac (herefter kaldet "Software").

Alle vilkår, der nævnes i denne erklæring, har samme betydning som defineret i slutbrugerlicensaftalen (EULA) under punktet "Definitioner".

Læs vilkårene i denne markedsføringserklæring samt alle de dokumenter, der refereres til i denne markedsføringserklæring, omhyggeligt, før du accepterer den. Hvis softwaren benyttes i en juridisk enhed eller på en computer, der bruges af flere enkeltpersoner, skal du sørge for, at de har forstået og accepteret betingelserne i markeds, før databehandlingen påbegyndes.

Databeskyttelse og -behandling
Rettighedshaveren håndterer de data, vedkommende modtager fra slutbrugeren under denne markedsføringserklæring, i overensstemmelse med rettighedshaverens politik om beskyttelse af personlige oplysninger, der er offentliggjort på: www.kaspersky.com/Products-and-Services-Privacy-Policy.

Formål med databehandlingen
Rettighedshaveren behandler data til markedsføringsformål i overensstemmelse med denne markedsføringserklæring for at:
⁃ Forbedre kvaliteten, udseendet og ydeevnen af rettighedshaverens software, produkter, tjenester og infrastruktur ved at analysere brugerens interaktioner, oplevelse og tilfredshed med softwaren.
⁃ Tilbyde dig sikkerhedsløsninger, der er tilpasset dine behov bedst muligt.
⁃ Tilbyde dig relevant indhold og annoncer, som er relateret til rettighedshaverens produkter, løsninger og tjenester.
⁃ Oprette kategorier af brugergrupper baseret på bestemte parametre for at kunne videregive relevante oplysninger til disse grupper om opretholdelse af sikkerhedsniveau, markedsføringstilbud og kampagnemateriale, som er relateret til rettighedshaverens produkter, løsninger og tjenester.

Behandlede data
Bestemte data, som behandles i henhold til denne markedsføringserklæring, kan anses for at være personlige oplysninger i henhold til lovgivningen i nogle lande. Med dit samtykke sendes følgende data automatisk med jævne mellemrum til rettighedshaveren i henhold til denne markedsføringserklæring:
• Oplysninger om operativsystemet (OS): version af operativsystem, version af operativsystemets servicepakker, type af operativsystem, udgave af operativsystem, udvidede oplysninger om udgaven af operativsystemet, operativsystemets produkttype, bitness.
• Oplysninger om applikationen: fuld version af applikationen, lokaliserings-id for applikationen, applikations-id, applikationstype i henhold til Kaspersky Security Network-referencen.
• Oplysninger om applikationsinstallationen: dato for applikationsinstallation, entydigt id for applikationsinstallation, installationstype, partnerens fulde navn, build-id i PPCS.
• Oplysninger om computeren: computerens entydige id, hvor applikationen er installeret, enhedstype, enhedsmodel.

Deltagelse efter eget valg
Det er udelukkende dit eget valg, om du automatisk vil sende data med jævne mellemrum til rettighedshaveren i henhold til denne markedsføringserklæring. Du kan når som helst trække dit samtykke tilbage via softwarens indstillinger, som beskrevet i brugervejledningen.

© 2018 AO Kaspersky Lab. Alle rettigheder forbeholdes.
